Islam er igen kommet på avisernes forsider.
Nogle fanatiske fundamentalistiske muslimer havde planlagt at myrde karikaturtegneren Kurt Vestergaard. Heldigvis blev det afsløret og afværget. I den forbindelse er Muhammed-tegningerne blevet genoptrykt i danske aviser, og vi ser igen billeder af demonstrationer rundt om i verden og dannebrogsflag i brand. Jeg bliver både vred og ked af det. Og jeg glæder mig over, at der fra mange sider siges klart fra over for den formørkede, fundamentalistiske islam, der omtales som islamisme. Det er folk, som mener at have patent på sandheden, og som det derfor er umuligt at komme i dialog med. Deres synspunkter skal vi modsige klart og umisforståeligt. Men samtidig skal vi huske, at det kun er en lille minoritet af muslimer, der griber til eller støtter ulovligheder. Og mange danske muslimer har taget afstand fra islamismen.
Jeg mener:
1) Vi har som borgere en almindelig forpligtelse til på tværs af forskelle i tro og meninger at betragte hinanden som medborgere og behandle hinanden ordentligt, og vi har som kristne en skærpet forpligtelse til at genkende hinanden som medmennesker. Også vores muslimske brødre og søstre er omfattet af næstekærlighedsbudet.
2) Islam og kristendom er to forskellige religioner. Muhammed har tydeligvis kendt til både jødedom og kristendom, og der er således mange fælles historier og en række lighedspunkter mellem de tre store monoteistiske religioner. Men det er klart, at vi tænker og taler meget forskelligt om Gud. Som kristne bekender vi os til den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Vi tror, at den Gud, som er altings ophav og opretholder, kom til verden som et menneske, at Gud én gang for alle har vist sig for os i Jesus, og at Ånden stadig gør Jesu ord og gerning nærværende i vores liv. Islam betragter Jesus som en stor profet, den største efter Muhammed, men der er en helt afgørende forskel på at betragte Jesus som en profet og at tro på ham som Guds søn.
3) Som kristne er vi forpligtede på mission. Vi skal række evangeliet videre til alle folkeslag. Det er ikke meningen, at vi skal holde Jesu overvældende glædelige budskab om Guds grænseløse og betingelsesløse kærlighed for os selv. Det er til deling. Det lever af at blive delt.
4) Kristendommens kærne er Jesus Kristus. Betydningen af hans ord og gerninger, hans liv og død og opstandelse er vi ikke færdige med at forstå. Det kan udtrykkes på mange forskellige måder. Vi har i vores Bibel fire forskellige evangelier. Vi har i kirken en række forskellige trosbekendelser. Og både Biblen og trosbekendelserne fortolkes forskelligt verden over. At drive mission er en dobbelt bevægelse. Vi rækker evangeliet videre til andre folk, og gennem samtalen med dem om kristendommen, kan der åbne sig nye perspektiver, så vi i fællesskab kan blive klogere på, hvad evangeliet rummer. I samtale med muslimer kan vi sekulariserede velfærdsdanskere f.eks. genopdage at daglige ritualer er vigtige for at gøre religionens betydning nærværende for den enkelte, ligesom Karen Blixen af sin muslimske tjener Farah kunne blive mindet om at Gud er stor større end mange af os normalt går rundt og forstiller os.
5) Evangeliet overgår vores ord og formuleringer. De trosbekendelser, som er en del af vores kirkes bekendelsesgrundlag er skrevet af mennesker på et bestemt tidspunkt og afspejler den tid, de er skrevet i. Det gælder også Den Augsburgske Bekendelse fra 1530, hvor vi finder de skarpe ord om at fordømme muhamedanerne. Bekendelsen er formuleret få år efter at tyrkiske hære havde belejret Wien og spredt skræk og rædsel i Centraleuropa. Vi kan ikke lave om på historien. Og vi skal ikke ændre på vores bekendelsesskrifter. Men vi skal ikke kritikløst gentage gamle formuleringer ude af deres sammenhæng. Det er netop, hvad fundamentalister gør, når de holder sig til en bogstavelig læsning i stedet for at påtage sig ansvaret for at fortolke traditionen.
Som sagt finder jeg det bydende nødvendigt umisforståeligt at tage afstand fra islamismen, men jeg finder jeg det forfejlet og forkert at gentage generelle fordømmelser af islam her i 2008.