Grosbøll – igen, igen

Tænk at en 4½ år gammel kirkebladsartikel kan give anledning til så meget opmærksomhed: hele to ophidsede debatindlæg i regionalaviserne og flere spørgsmål ved debatmøderne - næsten smigrende! Måske er det Googles fortjeneste, for man kan finde artiklen ved at søge under: Petere Fischer-Møller, Grosbøll. Man kan også finde den på hjememsiden www.stempeter.dk

Jeg er og har altid været dybt uenig med Thorkild Grosbøll i hans skabelsesteologi eller mangel på samme. Jeg synes hans udtalelser om Kristi opstadelse er flade i forhold til det mysterium opstandelsen var og stadig er. Men jeg har ikke deltaget i den fordømmelse af Grosbøll, som tordnede løs efter den famøse artikel i Weekendavisen, hvor overskriften præsenterede ham som: Præsten, der ikke tror på Gud.

 Jeg har – længe før debatten om stenen i skoen begyndte at rulle – lært Thorkild Grosbøll at kende som en nærværende og omsorgsfuld præst for mine svigerforældre. Så bliver man lidt mindre hurtig til at dømme en kollega ude på grund af en overskrift. Jeg har læst Thorkild Grosbølle bøger og finder – trods teologiske forbehold – at han har et vigtigt anliggende: at give et modspil i forhold til tidens luftige religiøsitet, at pege på Jesus som det helt centrale i kristendommen, at tydeliggøre den inspiration og provokation han stadig udtråler.

Det er mærkeligt med sådan en bispe-valg- debat. En del af dem, der skriver og spørger, virker ikke som om de er intgeresserede i svaret. Spørgsmålet eller henvendelsen er ikke udtryk for nysgerrighed eller et ønske om gennem dialog at blive klogere på, hvad den anden mener, men snarere for et ønske om at få stemplet en modstander.

1 svar til “Grosbøll – igen, igen”

  1. birgitte alsted siger:

    Tak for en ædruelig indstilling til Grosbøll – og en åbenhed for, at hans udspil kunne føre til større eftertanke, bevidsthed og ordentlig drøftelse om, hvad kristendommen har af existentielle dimensioner overfor også de mindre stærkt traditionelt Guds-troende.
    Jeg finder formuleringerne i bloggen så klare og besindige at jeg bestemt ville stemme på Peter, hvis jeg kunne… Men nu bor jeg i Kbh. så jeg sender blot mine bedste ønsker!

Indsend en kommentar